Sidste nyt i kampen for legalisering
     
Forside

Happening den 1 maj

10 goe'

Eget initiativ

Sidste nyt

Skriv en besked

Links

 

Aktion Fri Hash's dagbog


Tirsdag den 13/2-01:
- Ideen fødes. Vi beslutter os for at få en hjemmeside op og stå, så vi via den kan sprede budskabet om vores happening den 1 maj.

Fredag den 16/2-01:
- Vores hjemmeside er nu oppe og køre. Forskellige aktive kontaktes, bla. Henrik R. fra Hampnet.dk samt folkene bag Psychedelia.dk

Lørdag den 17/2-01:
- Henrik R. fra Hampnet.dk melder tilbage, at han gerne vil støtte op om vores happening - sprede ordet i egne rækker. Desuden kontaktes vi af Claus S. fra Ethnoplanet der også bakker op om ideen. Det aftales at der, lige så snart en flyer om happeninget er blevet lavet, vil blive sendt sådan en, med samtlige af Ethnoplanets kundeleverancer. Fin måde at nå folk på.

Onsdag den 21/2-01:
- Debatten om legalisering af hash i Danmark blusser pludselig op. I DR's program "19 Direkte" bliver der både fokuseret på hash som medicin, såvel som legalisering af de mange hashklubber, med henblik på en afkriminalisering - en kontrol med miljøet, som på længere sigt måske vil kunne forhindre, at man automatisk kommer i kontakt med de hårde stoffer, da de jo ofte findes de samme steder som hashen forhandles.

Torsdag den 22/2-01:
- Aviserne er nu også hoppet med på bølgen. Således kan man i dagens aviser konstatere, at flere eksperter på området, folk fra Centeret for Rusmiddelforskning, ja endog formanden for Narkotikarådet, Preben Brandt, taler om de mange fordele en legalisering ville betyde.
SF, Enhedslisten, Konservativ Ungdom og Fremskridtspartiets Ungdom markere sig også her - alle for en legalisering.

Lørdag den 24/2-01:
- Vores hjemmeside er nu som den skal være. Efter mange dages hårdt arbejde er den endelig færdig.
Og så har vi indtil nu haft over 1000 besøgende på de sidste 9 dage.

Søndag den 24/2-01:

Vi er, til vores store forbavselse, blevet kontaktet af norske aktivister, som brænder for at starte en afdeling af Aktion Fri Hash i Norge. Samarbejdet er allerede påbegyndt, og vi ser frem til at finde ud af hvordan den norske afdeling vil begå sig.